Vælg den region, der bedst passer til din placering eller dine præferencer.
Denne indstilling styrer sproget for brugergrænsefladen, inklusive knapper, menuer og al tekst på webstedet. Vælg dit foretrukne sprog for den bedste browsingoplevelse.
Vælg de sprog for jobannoncer, du vil se. Denne indstilling afgør, hvilke jobannoncer der vises for dig.
Meningsfuldt design, sansning, eksperimenter og samarbejde med erhvervslivet er nogle af de ord, der kendetegner Designskolen Kolding. Uddannelsen er et internationalt talentværksted for dansk design. Vi arbejder i øjenhøjde, tror på ligeværd og respekterer forskellighed.
Uddannelsen på Designskolen Kolding adskiller sig fra traditionelle universiteter, fordi optaget er baseret på talent. Vi udfolder og værner om talentet og udfordrer det ved at lære de studerende at reflektere over egen proces samt lære dem at samarbejde via opgaver hentet fra en konkret brugs-kontekst – ofte i samspil med erhvervslivet.
Designskolen Kolding bygger på traditionen for dansk design og sætter fokus på design, som giver mening. Vi tror på, at forholder man sig til historien og traditionen, kan man skabe noget nyt. Skolens læringstilgang er, at vi ikke giver svaret, vi finder svaret sammen.
På uddannelsen arbejder vi både med redskaber, teknikker, koncepter og metoder. Vi dyrker den talentfulde studerende og tror på det faglige samarbejde mellem individer. Vi bygger på viden og forskning og lægger vægt på sansning og eksperimenter - en forening af hånd og ånd, hoved og hænder.
Designskolen Kolding har status af universitet og danner ramme for en række anerkendte forskere indenfor et ungt forskningsfelt og et stigende output af ph.d.-projekter. Samtidig sætter vi praksis højt og prioriterer gode værkstedforhold, hvor de studerende kan arbejde med materialet i målestoksforholdet 1:1. Vi lægger vægt på, at skolens faste undervisere er praktikere i eget fag og benytter et stort antal gæstelærere for at sikre inspiration fra professionel praksis.